Jeg har fået købt rigeligt med tomater i denne uge, så nogle af dem blev til tørrede tomater. De er lækre på pizzaen, i salater eller sammen med et stykke godt brød.
Tomaterne har stået i ovnen i 3½ time og er blevet aromatiske og lækre. De er vel nærmest halv-tørrede. Stadig lidt våde i det.
Man kunne godt komme krydderi på, inden de skal i ovnen – hvidløg, timian, oregano eller basilikum passer godt til.
Ingredienser
tomater
god olivenolie
salt
Tomaterne halveres og lægges på en bageplade.
Dryppes med olivenolie og drysses med lidt salt.
Sættes i ovnen ved 100 grader varmluft i 3-4 timer.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.