Jeg plejer at bage grovbrød, men i dag ville jeg prøve at bage helt almindelige hvide burgerboller med sesam på toppen.
De skal bruges til aften. Fyldes med pulled culotte og coleslaw.
Jeg har lavet dem pænt store. De vejer 120 gram, og så havde jeg lige regnet forkert, så der er en, der kun vejer 90 gram, men det er så lille Sophia’s <3
Jeg vejer dejklumpen af. Deler med det antal boller jeg vil have ud af portionen, og så vejer jeg “klumper” af. Lidt nørdet, men jeg synes, det er pænt, når de bliver ens. Hvis man ønsker en “almindelig” størrelse burgerboller vejes de af på 90 gram.
Ingredienser (14-15 stk.)
50 g. gær
5 dl. lunt vand
2 tsk. salt
2 spsk. sukker
2 æg
100 g. blødt smør
1 kilo hvedemel
æg til pensling og sesamfrø til drys
Kom alle ingredienser i røremaskinen. Vand og gær først.
Ælt dejen godt igennem.
Hæver lunt og tildækket i 45 minutter.
Vejes af til boller på ca. 120 gram.
Bollerne spændes op og trykkes så flade. Jeg har lige givet dem en hurtig tur med kagerullen.
Lægges på plade og efterhæver 20-30 minutter.
Pensles med æg pisket sammen med et par spiseskefulde mælk og drysses med sesamfrø.
Bages i 10-12 minutter ved 225 grader almindelig ovn.
Køler af på rist.
Hanne skriver
Dine burgerboller ser rigtig lækre ud. Kan man evt. erstatte lidt af hvedemelet med havregryn og evt. også bruge lidt hørfrø. Jeg er ikke nogen “bageørn”. Mine rugbrød og lagkagebunde bliver altid perfekte, men ellers…………
Spisestuen skriver
Tak skal du have 🙂
Man kunne godt erstatte hvedemelet med noget fuldkornsmel – ca. 1/3 – og putte lidt hørfrø i, men så bliver det jo en grovbolle. Hvis det er en grovbolle, du gerne vil have, så har jeg en del opskrifter på grovboller, der også egner sig rigtig godt som burgerboller. Bare lav dem lidt store i det og tryk dem flade.
Ellers prøv opskriften på Madpakkeboller – de er også super lækre til burgere 🙂
http://spisestuen.dk/2013/06/madpakkeboller/
Jane skriver
Tak for en nem og super lækker opskrift 🙂 Burgerbollerne faldt i god smag ved hele familien. Dog skiftede jeg smør ud med bagemargarine, jeg er ikke så glad for smør smagen og brugte også dit tip om fuldkornshvedemel (250 g fuldkornshvedemel og 750 g alm. hvedemel) 15 stk flotte burgerboller, sjovt at veje dem inden bagning, også dit råd og mine vejede 110 g pr stk.
🙂
Spisestuen skriver
Hej Jane 🙂
Det er jeg rigtig glad for at høre, og tusind tak for dejlig feedback 🙂
Hilsen Lene
Anne skriver
Hej Lene.
Kan man varme brødene op igen om aften når de skal bruges ellers bliver de så hårde? Kan de laves dagen før uden de bliver kedelige?
Hilsen Anne
Spisestuen skriver
Hej Anne 🙂
Du kan fint varme brødene, når de skal bruges, uden de bliver hårde. Dem kan også laves dagen før uden at blive kedelige, men så er det ekstra vigtigt, at de ikke bliver bagt for længe 🙂
Hilsen Lene
Elsebeth skriver
Hold op for en lækker hjemme side du har lavet 🙂 Har bagt dine burgerboller for 2 gang og de er lige så gode som første gang 🙂
Der er mange ting som jeg skal prøve at lave både aftensmad og brød… det er så lækkert med så mange og forstålige opskrifter.. Tusind Tak for du har energien til at lave det kæmpe arbejde med at lægge ud så alle os andre også kan få glæde af din kreativtet 🙂
Hilsen Elsebeth
Spisestuen skriver
Mange tak for din meget søde kommentar Elsebeth 🙂
Det luner og er altid dejligt med skøn feedback.
Hilsen Lene
Tanya skriver
Er vild med dine burgerboller.
Lige et lille fif: jeg ruller dejen til bolle og dypper dem i sesam, lægger dem på plade og dækker dem med en opklippet pose der er drysset med mel så bollerne ikke hænger i, lader dem hæve i ca. 20 min hvor til jeg tager noget bagepapir som er er fugtig med vand, lægges på bollerne og lægger et skærebræt oven på og presser til bollerne er ca. 1 til 1 1/2 cm tyk, lader dem hæve i ca 1/2 time mens ovnen varmer op. Så er alle burgerbolle lige tykke, og man skal ikke bruger tid på at rulle den ud med kagerulle.
Din burgerboller er også gode hvis der kommer 2 DL surdej i steder for gær, hvis man gerne vil bage dem samme dag, kan man bruge 2 DL surdej og 25g gær, så skal dejen med surdej på køl natten over for at hæve
Tanya skriver
Glemte at skrive hvis man gerne vil pensle boller, for at sesam bedre sidder fast eller heller ville havde den blanke overflade om æg og mælk give ved sammen piskning, kan jo lade vær med at dyppe den i sesam når man har rullet bollerne, og vente til man har presset dem flade også pensle dem og sesam på også i ovnen, begge de metode giver flotte burgerboller
ingear solilia skriver
Tak for en fantastisk opskrift. Jeg har prøvet mange opskrifter, men den her er suverænt den bedste. Jeg skiftede 1/3 af melet ud med havremel og de smager fantastisk.