Jeg har vist lige fundet en ny yndlingsost – manchego – mums!!! Den kommer der nok noget mere med en af de nærmeste dage.
Denne salat er egentlig så simpel, så det ikke rigtig kan betale sig at lave en opskrift, men den skal med, for den smager rigtig godt.
Jeg har valgt at lægge pærer, manchego og pekannødder på fintsnittet rødkål. Det kunne også være på savoykål eller babyleaves.
Og det der med at få lagt det rigtig fint, er jeg altså ikke super god til, men smagen fejler ikke noget.
Ingredienser
frisk rødkål
pærer – jeg har brugt clara friis
manchego
pekannødder – kan skiftes ud med valnødder
dressing:
2 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamisk blommeeddike
salt, friskkværnet peber
Rødkålen snittes helt tyndt.
Pære og manchego skæres tyndt.
Rødkålen lægges på et fad og dryppes med dressing.
Manchego, pære og pekannødder lægges på og dryppes med lidt dressing.
Liselotte skriver
Hej Lene
jeg vil lige høre dig om du har prøvet en anden ost til din rødkåls salat.
Eller er det kun i en ostebutik jeg kan finde manchego, har nemlig spurt i mit super brugs og de har den ikke, har lige fundet din fantastiske side og hold op med lækker sager 🙂 her vil jeg tit komme forbi :))
Med venlig hilsen Liselotte
Spisestuen skriver
Hej Liselotte 🙂
Jeg plejer at købe Manchego i Rema1000 🙂 men de har den sikkert også i en ostebutik. Ellers kan du prøve med en anden ost. Det kunne også være lækkert med parmesan eller Prima Donna 🙂
Dejligt du fandt frem til siden 🙂
Glædelig jul til dig.
Hilsen Lene