Jeg har været på højskole for snart mange år siden, og her stammer denne opskrift fra. Det er en af mine absolutte yndlingskager. Der er lavet lidt om på opskriften i forhold til den oprindelige, men jeg kan simpelthen ikke huske hvad.
Og så ved jeg ikke, hvor mit hoved er i dag.. Der er to æg på billedet, og der skal altså tre i. Salt er heller ikke med på billedet, men ret vigtigt at komme i.
Ingredienser
500 g. fuldkornsspeltmel
300 g. brun farin
1½ tsk. natron
2 tsk. kanel
2 tsk. vanillesukker
1 tsk. salt
1½ dl. grofthakkede hasselnødder
3 sammenpiskede æg
2 dl. olie – en smagsløs olie
750 g. fintrevet gulerod – renset vægt
Bland de tørre ingredienser i en skål.
Bland de våde ingredienser i en skål.
Kom de tørre ingredienser op i de våde og rør kagen sammen.
Jeg havde egentlig tænkt bare at røre det sammen i skålen, men smed det alligevel op i køkkenmaskinen. Det er nu det nemmeste, men det kan også røres i hånden.
Kagen kommes i en form på ca. 20 x 30 cm. og bages ved 200 grader i ca. 35 minutter.
Ingrid skriver
Hej og tak for opskriften, bagte den igår superlækker, bestemt ikke sidste gang jeg bager den 🙂