I dag har jeg lavet rødbedeboller. De er lækre bløde og fugtige, og så har de bare den fineste farve.
Jeg ridsede bollerne, inden de kom i ovnen, men det er ikke nødvendigt.
Ingredienser
3 dl. vand
25 g. gær
1 tsk. salt
1 spsk. honning
3 spsk. olivenolie
200 g. rødbeder (renset vægt)
2 dl. speltflager – kan erstattes af havregryn
2 spsk. chia frø
550 g. hvedemel
Rødbederne skrælles og rives.
Alle ingredienser kommes i røremaskinen. Gær og vand først. Hold lidt af hvedemelet tilbage. Det er forskelligt, hvor våde rødbederne er og hvor meget væske melet suger. Dejen skal være blød og lidt klistret. Ælt dejen godt.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 1 time.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord.
Formes til 12 boller, der sættes på plade og hæver lunt og tildækket i ½ time.
Sættes i en 250 grader varm ovn og bages i 5 minutter. Varmen skrues ned til 210 grader og de bager videre i 10 minutter.
Bebs skriver
Uhmmm, de blev gode.
Men jeg gad ikke have klisterdejen ud på et bord, så jeg formede bollerne fra skålen direkte på bagepladen.
Spisestuen skriver
Det er jeg rigtig glad for at høre 🙂
Bebs skriver
Åh, jeg vil gerne høre om du er glad for din moulinexmaskine. Jeg overvejer at købe en, men er usikker på, om den er for besværlig at bruge. Skal smykkerne ikke skæres ret små for at få dem ned i maskinen?
Spisestuen skriver
Jeg er så glad for min maskine, og nej jeg synes ikke det skal skæres i specielt små stykker 🙂
Den er alle pengene værd 🙂
Susanne skriver
Nu er det et gammelt opslag, men oplevede du at bollerne tabte farve dagen efter? Det gjorde dem jeg bagte engang og det var ret skuffende:-/