En lækker super moden mango i køleskabet og lidt piskefløde.. bum bum… sammen med sukker, citronsaft og lidt appelsinjuice er der lavet en lækker blød mangois.
På billedet toppet med lidt frysetørret hindbær. Det passer fint i farve og smag til 🙂
På billedet med ingredienser er der ikke citron. Jeg troede ikke det var nødvendigt, men jeg smagte lige på massen inden den kom i ismaskinen, og den havde lige brug for saften af en halv citron.
Hvis ikke alle ingredienser er kolde, skal massen i køleskab, når den er blendet, til den er helt kold, inden den kommer i ismaskine.
Jeg havde mango og juice i køleskabet. Så er massen kold nok til at komme på maskinen.
Ingredienser
1 mango (giver ca. 300 gram)
1 dl. appelsinjuice
100 g. sukker
2 dl. piskefløde
saft af ½ citron
Mangoen skrælles og skæres i mindre stykker. Kommes i blender sammen med resten af ingredienserne.
Blendes helt glat og kommes i ismaskine.
Fryser ned på omkring 30 minutter.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.