Har du kun en?

Det er så her den skal bruges, den der ene øl…

Jeg bager rugbrød en gang om ugen, og der skal altså en øl i.

Da jeg var i behandling, bestemte jeg mig for, at når jeg kom hjem, ville jeg ikke have alkohol i mit hus mere. Jeg ville heller ikke bruge penge på alkohol mere – overhovedet… Ikke fordi jeg tænkte, at jeg ville blive fristet til at drikke det, men mest fordi, at jeg synes, det er ulækkert – Sorry, men sådan har jeg det. En ikke-ryger fylder jo heller ikke sit hjem med fyldte askebægre, vel?

Nå, men min rugbrødsbagning var jo så sat på stand by og surdejen havde jeg i fryseren.. Jeg prøvede så i en lang periode at købe rugbrød, men jeg savnede mit eget rugbrød, så på et tidspunkt måtte jeg jo bøje reglerne lidt.

Så jeg køber en øl en gang om ugen.. Den står der i min indkøbsvogn og falder fuldstændig udenfor og passer ligesom slet ikke til resten. Jeg er altså ikke glad for, at den er der. Og så kommer man op til kassen i Netto, og kassedamen/manden spørger hver gang, som i hver gang!: “Har du kun en?” – “øhh… ja, det har jeg.” Det er lige før, man kan se, at damen/manden tænker: “Hmm, der er nok lige en der skal have lidt hældt ned, inden hun kommer hjem.”

Lige der i køen i Netto, når jeg ved, spørgsmålet kommer lige om lidt, står jeg skyldbetynget, med halvdårlig samvittighed og føler en trang til at retfærdiggøre min ene øl.. Jeg så en dag, at en forælder til et barn i Emmas klasse stod i køen foran mig.. Krise! Jeg stod der med min øl i vognen.. Og i bedste alkoholiker-stil gemmer jeg min øl væk nede blandt varerne, og sørger for at lægge den på båndet til sidst, da damen er gået ud af forretningen – puust..

Men nu er jeg begyndt at handle i Rema. Har vist været der tre gange, og noget af det bedste ved den forretning er, at jeg ikke en eneste gang, har fået spørgsmålet: “Har du kun en?” – tak Rema!