Lækker snack, der er opstået lidt ved et tilfælde i dag.
Jeg har lavet kage (den kommer der et indlæg om lige om lidt), og her fik jeg noget smeltet chokolade til overs. God mørk Valhrona Caraibe chokolade, der er tempereret og klar til brug, kan man jo ikke kassere. Nødderne kan man jo variere alt efter, hvad der er i skabet, og hvad man har lyst til.
Og her bliver jeg så nødt til at lave noget reklame, igen, for Nøddebazarens nødder er helt fantastiske. Jeg køber dem i deres netbiks noddebazaren.dk, så kig forbi der. De har lækre nødder, som ikke er vanvittigt dyre.
Et hurtigt kig i skabet, og der er lækre mandler og hasselnødder, så en god håndfuld af hver ned i den smeltede chokolade. Hele herligheden bredes ud på et stykke bagepapir og drysses med lakridspulver. Jeg elsker Johan Bülows.
På køl nogle minutter og så har chokoladen sat sig helt perfekt i dag, så de har det der lækre knæk, chokolade får, når den er tempereret helt perfekt, og perfektion det er slet ikke så ringe i et køkken 🙂
Mums!
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.