Jeg laver tit dampede grønsager. Jeg plejer at holde mig til tre slags, maks. fire forskellige. Jeg har tit kommet en rest i fryseren, og så er der nemme grønsager til suppe en dag. En rest er også fint til en madtærte.
Yndlingssammensætningen er rosenkål, gulerod og porre, men det duer jo ikke her om sommeren, når der ikke er friske rosenkål.
I dag blev det blomkål, porre, broccoli og tomat.
Ingredienser
1 broccoli
½ blomkål
1 porre
300 g. cherry tomater
Skær grønsagerne helt fint.
Smelt lidt smør i en gryde og kom den slags grønsag i, der har længst tilberedningstid.
Blomkål kommer i først og vendes rundt i smørret. Tilsæt et par spiseskefulde vand. Kom låg på og lad dampe et par minutter.
Kom broccoli i. Læg låg på igen og damp et par minutter.
Til sidst kommes tomat og porre i. Røres rundt. Læg låg på og damp et par minutter, og så er retten færdig.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.