Som smagsgiver skal man ikke gå på kompromis med chokolade. Jeg bruger Valrhona eller Callebaut, som jeg synes er noget af det bedste chokolade, der findes.
Til isen har jeg brugt Valrhona Caraibe 66%. En lækker chokolade, der kommer i ovale knapper, der er nemme at arbejde med. Isen har en intens dyb chokoladesmag, og er absolut for chokolade-elskere. En mildere chokoladesmag fås ved at halvere mængden af chokolade.
Jeg køber chokolade hos emilschokolade.dk. Fysisk forretning i Sorø, men jeg handler på nettet. Der er altid en lille personlig hilsen i pakken sammen med en vareprøve, og det er altså hyggeligt.
Solbærcoulis passer bare rigtig godt til chokoladeis.
Ingredienser
200 g. chokolade
100 g. sukker
2½ dl. piskefløde
1 dl. minimælk
Piskefløde og mælk varmes til næsten kogepunkt. Hældes over chokolade og sukker. Rør til chokoladen er smeltet og sukkeret er opløst.
Køl massen ned og kør på ismaskine.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.