Opskriften er lavet efter et stor blomkålshoved. Der var 750 gram – renset vægt. Hvis man har et mindre blomkålshoved, skal resten af ingredienserne tilpasses.
Her er de stegt i ovnen og serveret med tomatsalat.
Her er de stegt på panden og serveret med en lun salat med vilde ris.
Ingredienser
1 blomkål – renset vægt 750 gram
3 små finthakkede løg
3 fed presset hvidløg
2 æg
2 dl. græsk yoghurt – skyr, creme fraiche eller andet…
1 dl. vand
2 dl. havregryn
2 spsk. fiberHUSK
3 tsk. salt
friskkværnet peber
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. sennepspulver
1 tsk. chili
1 tsk. stødt koriander
Riv blomkålen.
Jeg bruger min Moulinex. Den er forholdsvis ny i køkkenet, og jeg elsker den.
Kom alle ingredienser i en skål og rør “farsen” sammen. Den skal være ret fast.
Dæk skålen med film og sæt den på køl en halv times tid.
Nu kan farsen så enten steges til frikadeller på panden i olivenolie og smør i ca. 10 minutter på hver side:
Eller de kan steges i ovnen ved 200 grader i en halv time:
ravfood.com skriver
De ser godt nok lækre ud, dine blomkålsfrikadeller. Jeg har lavet mange ting af blomkål: ris, pizza, risotto mm. Men aldrig frikadeller. Jeg tror faktisk, de skal prøves imorgen. Mvh Kathe
Spisestuen skriver
Tak skal du have :-)Jeg elsker også blomkålspizza, og blomkålsris laver jeg jævnligt. Det er jeg jo slet ikke nået til på bloggen endnu. Det må på listen over ting, der skal med.God fornøjelse med dem.Hilsen Lene
ravfood.com skriver
Blomkålsris er skønne.Jeg har lige lavet dine deller i aften (og henviser til dig på min blog). Desværre blev de lidt flade – og jeg ved ikke helt, hvorfor?http://ravfood.com/2013/09/02/blomkalsfrikadeller/Mvh Kathe
Spisestuen skriver
Dejligt, at I kunne lide dem :-)Mine blev også lidt fladere, da de blev stegt, jeg ved ikke helt hvorfor, måske er det fordi blomkålen afgiver en del væde, når den ikke er kogt på forhånd. Jeg skal i hvert fald prøve med kogt blomkål en dag.Den smagsprøve min nabo kom med, var ikke blevet flade, og de var noget mere bastante, men der var også væsentlig mere af både havregryn og mel i, og det ville jeg gerne undgå, så derfor kom jeg noget fiberHUSK i, men det er da fint, at man helt kan undgå det ;-)Og lige til sidst.. Dem jeg stegte i ovnen blev ikke så flade, som dem jeg stegte på panden.. Aner ikke hvorfor..Hilsen Lene