Det er sommer i dag. Det smukkeste vejr og så står menuen på risklatter til aften… Men det er hygge-mad, og det var der lige én i familien, der havde lyst til, så det er aftensmaden i dag 🙂
Jeg plejer at lave lidt ekstra risengrød – ca. af en ½ l. mælk ekstra – og så fryser jeg den overskydende portion ned. Så er der til risklatter en dag, man lige skulle få lyst til det 🙂
Ingredienser (ca. 12 stk.)
kold risengrød af ½ l. mælk
3 æg
75 g. mel
½ dl. smagsløs olie
2 spsk. sukker (ups.. det har jeg glemt på billedet)
2 tsk. vanillesukker
jordbærsyltetøj til servering eller lun kirsebærsovs.
Rør æg, mel, sukker, olie og vanillesukker godt sammen.
Rør den kolde risengrød i.
Hviler en halv times tid på køl.
Bages 4-5 min. på hver side på panden i lidt smør.
Holdes varme i ovnen. Serveres med syltetøj eller kirsebærsovs.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.