Lækker mazarinkage med sød vanille creme og friske jordbær.
Jordbær kan erstattes af andre bær, eller man kan blande forskellige bær.
Man kan med fordel bage mazarin-bunden og lave vanille cremen (bortset fra at vende fløde i) – dagen før, den skal spises.
Når kagen skal spises, er det lækkert at give jordbærrene et dryp flydende honning.
Ingredienser til mazarinkage
250 g. marcipan
150 g. sukker
175 g. smør
4 æg
6 spsk. hvedemel
1 tsk. bagepulver
Kagecreme af 1 l. mælk/fløde
2-3 bakker friske jordbær, skyllet og skåret i mindre stykker.
evt. flydende honning til at dryppe over.
Dejen er nemmest at lave i foodprocessor. Hvis man ikke har sådan en, rives marcipanen og dejen røres med elpisker.
Kom marcipan, smør og sukker i foodprocessoren og kør til det er ensartet.
Tilsæt æg og kør til det er ensartet.
Bland mel med bagepulver og kom det i. Kør kun til det lige er rørt ud.
Kom dejen i en form på ca. 25 x 35.
Bag kagen ved 180 grader i 20-25 minutter.
Køles helt ned og vendes ud på et fad.
Kom vanille creme og friske jordbær på og server resten af cremen ved siden af.
Sanne Læbel skriver
Hej hvor er din form?
Sanne skriver
Hov der skulle stå hvor stor er din form?
Lene skriver
25×35, det står ved første billede af formen 🙂