Det var slet ikke meningen, der skulle bages kage i dag, og slet ikke sådan en basse her. Jeg spiser nok ikke rigtig noget af den, men jeg kender i hvert fald mindst én, der bliver rigtig glad….;-) og det er altså bare hyggeligt at bage <3
Ingredienser dej
35 g. gær
2 dl. lunt vand
2 æg
75 g. sukker
½ tsk. salt
75 g. blødt smør
1 tsk. kardemomme
ca. 500 g. hvedemel
Ingredienser fyld
100 g. blødt smør
100 g. sukker
100 g. marcipan
1 spsk. kanel
2 tsk. vanillesukker
Kom alle ingredienserne til dejen i røremaskinen – gær og vand først.
Kør til en blød dej, der sættes lunt og overdækket til hævning i 45 min.
Mens dejen hæver, røres ingredienserne til fyldet sammen. Det er nemmest at rive marcipanen og bruge en gaffel til at røre det hele sammen med.
Dejen rulles ud i et rektangel – ca. 60 x 40 – og der smøres kanel/smørblanding på den ene halvdel.
Halvdelen uden fyld foldes over halvdelen med fyld.
Nu foldes venstre side halvt over mod højre.
Højre halvdel foldes mod venstre.
Læg kringlen på bageplade og skær op, som på billedet.
Fold “spidserne” skiftevis over hinanden.
Lad kringlen hæve lunt og tildækket i 30 min.
Pensles med æg.
Bages ved 200 grader i 25 minutter.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.