Helt old-school frikadeller 🙂
Jeg laver farsen på foodprocessoren. Det er nemt og hurtigt.
I dag serveret med sennepskartofler.
Ingredienser
500 g. hakket svinekød – jeg bruger helt magert kød
1 løg
1 æg
2 spsk. hvedemel – eller 1 spsk. HUSK for paleo-venlig udgave
1 dl. minimælk
1 tsk. salt
friskkværnet peber
Pil løget, skær det i kvarte og kør på foodprocessor. Hvis man ikke bruger en foodprocessor, rives løget på råkostjernet og røres sammen med resten af ingredienserne.
Kom resten af ingredienserne i og kør til en sammenhængende fars. Reguler evt. med mere mælk.
Bedst, hvis man har tid, er at lade farsen hvile i køleskabet en times tid inden stegning.
Steges på panden i smør – det giver altså bare en god smag!
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.