Overskydende ganache fra mine fyldte chokolader i dag er blevet til chokoladetrøffel 🙂
Jeg har lavet nogle med lakrids og nogle med whisky. Ikke så meget at sige om det. De smager bare vidunderligt 🙂
Ingredienser
100 g. mørk chokolade – jeg har brugt Valrhona Caraque 56%
1 dl. piskefløde
½ tsk. lakridspulver – Johan Bülows er min favorit
1½ tsk. whisky
kakaopulver til at trille i – Valrhona’s smager fantastisk
Chokoladen hakkes groft.
Piskefløden varmes til næsten kogepunkt og hældes over chokoladen. Røres til chokoladen er opløst.
Massen deles i to, og der kommes lakridspulver i den ene halvdel og whisky i den anden.
Kommes i køleskab i nogle timer.
Trilles til kugler, der rulles i kakaopulver.
Opbevares i køleskab.
Holdbarhed har jeg ikke erfaring med. Vi spiser det i løbet af 1 uge eller 2, og det holder det fint til.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.