Jeg håber, du bliver inspireret på min side.
Min mening er, at den skal være enkel at finde rundt på, og så skal den være overskuelig. Det skulle gerne være sådan, at man med ét klik kan komme derhen, hvor man gerne vil.
Søgefeltet kan også bruges til at taste flere søgeord ind i. Hvis man eks. har flere forskellige ingredienser, man har brug for idéer til at bruge sammen, kan de tastes ind med + i mellem. Søgeresultater listes alfabetisk i overskriftsform med et lille billede.
Jeg har lavet en tag-sky, som nok nærmest er blevet et hav. Det er en af de ting, jeg selv er rigtig glad for på siden. Selv om der står rigtig meget, skulle det alligevel være hurtigt at finde det, man leder efter. Så hvis man eks. mangler idéer til, hvad man kan lave med mandler, er det bare at finde ordet og trykke på det, så kommer der masser af inspiration.
Under punktet “Sidste nyt” er alle indlæg listet kronologisk med de nyeste først.
Under punktet “Opskrifter” er indlæggene indekseret alfabetisk og i overskriftsform med et lille billede ud for hver opskrift. Det skulle gerne gøre det overskueligt og nemt at finde den opskrift, man leder efter.
Under de resterende punkter i menu-bjælken er indlæggene indekseret kronologisk med nyeste indlæg først.
Hvis du har lyst til at se, hvad jeg har lavet på forskellige tidspunkter, så kig i arkivet. Det står nederst på siden, og her listes indlæggene kronologisk i overskriftsform med de nyeste først.
Billedet, der er vedhæftet siden, er fra min have, og det bliver skiftet løbende, når nye smukke blomster titter frem.
Rigtig god fornøjelse!
Opdateret 26-7-2017: Lene sover stille ind på Hospice Sydfyn – 54 år gammel. Spisestuen.dk fortsætter som opslagsværk. Kommentarer er meget velkomne, men bliver ikke besvaret af Spisestuen.dk.
På billedet forglemmigej. Mine er 2-årige og det er den sødeste lille blomst. Jeg fik få planter af en veninde for 2 år siden, og hvis jeg ville, kunne min have være helt lyseblå nu. De sår sig selv villigt og blomstrer i april/maj. De står som bunddække i rosenbedet og hele vejen langs/under min bøgehæk.