Jeg havde godt modne bananer i dag og en smule piskefløde, så det blev til denne bananis, og da den havde kørt lidt, slog det mig, at det måske ville være godt med lidt lakrids i, så jeg kom en enkelt teske i, så derfor er det ikke med på billedet.
Jeg bruger raw liquorice powder fra Johan Bülow, og det smager helt fantastisk.
Ingredienser
250 g. modne bananer
80 g. sukker
saft af ½ citron
1 dl. piskefløde
1½ dl. minimælk
2 tsk. vanillesukker
1 tsk. raw liquorice powder
1 bæger pasteuriseret æggeblomme (2 æggeblommer)
1 bæger pasteuriseret æggehvide
Kom alle ingredienser i blenderen – undtagen æggehvide.
Blend til det er helt glat. Tilsæt æggehviden og kør kort.
Fryses ned i ismaskine.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.